Skriv til Gransk

Skrivevejledning til artikler til Gransk

Artikler indleveret til Gransk bliver bedømt af en ekstern fagfælle samt af tidsskriftets redaktion. Du må påregne at skulle redigere artiklen i forhold til kommentarer fra fagfællen og redaktion. Ved rettelse af allerede indsendte artikel skal rettelserne markeres f.eks. ved hjælp af funktionen: ”registrer ændringer” i word.

Artiklens formalia

Vejledende maksimum-omfang for artikler: 60.000 tegn inkl. mellemrum (inklusive noter og referenceliste). Svarer til ca. 24 A4 sider minus illustrationer.

Manuskriptet skal skrives med dobbelt linjeafstand

Skriv uden orddeling

Fremhævning sker med kursiv

Undlad at anvende forskellige skrifttyper i samme tekst. Redaktionen konverterer til relevant skrifttype og titel/afsnitstypografi.

En artikel vil typisk indeholde 5-10 illustration. Men der kan bringes flere, hvis disse er strengt nødvendige for forståelsen af artiklen. Det er forfatterens ansvar at skaffe rettighederne til, at tidsskriftet anvender illustrationerne. Referencer til figur skrives: Fig. 1

Ved alle citater anvendes anførselstegn samt kursiv.

Anvendelse af citater bør være begrænset.

Manuskriptet skal være ledsaget af

  1. Udkast til engelsk abstract (100-200 ord), samt tre til fem emneord
  2. Forfatterdata: navn, grad, stilling, ansættelsessted eller uddannelsessted, hvis man er uddannelse. Skal sendes i en særskilt fil, så forfatteren til manuskriptet ikke kan identificeres af den eksterne fagfælle.
  3. Illustrationer til artikel (jpg-filer, min. 300 dpi, 13×18) – med kort billedtekst.

Noter og litteraturliste

Vi bruger fodnoter (ikke slutnoter), kombineret med en litteraturliste. Noten placeres efter punktum eller komma i brødteksten. Noterne er primært tiltænkt henvisninger og ikke længere forklaringer, som lige så godt kunne være placeret i brødteksten.

Ved henvisning til utrykt kildemateriale i noterne er første henvisning fuldstændig, derefter henvises så vidt muligt til kilden i kortere og systematisk form på en måde, så kilden via fodnoten er lokaliserbar. I noterne henvises så vidt muligt til det enkelte dokument, herefter arkivserie/-samling og endelig arkiv. I litteraturlisten starter henvisningen med arkiv, så arkivserie/-samling, og eventuelt dokument. Vi er opmærksomme på, at det i mange tilfælde umuligt at følge en rigid henvisningspraksis ved utrykt materiale.

Ved henvisning til trykt materiale henvises til som hovedregel til forfatterefternavn, fulgt af en forkortet version af titlen, udgivelsesår og sidetal. Fodnoten afsluttes med et punktum.

Litteraturlisten skal først opføre utrykt, dernæst trykt materiale og opstilles alfabetisk. For materiale, der har et ’doi’ nummer angives dette i litteraturlisten, men ikke i fodnoten.

Eksempler utrykte kilder

Utrykte kilder i fodnoterne (første henvisning)

  • Guvernementet til Asiatisk Kompagni 17. oktober 1754. Asiatisk Kompagnis Arkiv (herefter ASK), nr. 199, Breve fra Guvermentet i Tranquebar, 1751-56, Rigsarkivet (herefter RA).
  • Sag nr. 21, 20. februar 1761, koncepter og indlæg til Jyske Tegnelser, Danske Kancelli D29 (herefter DK-D29), RA.
  • D2-notiser vedr. basic human needs-strategien, 14. oktober 1977 og vedr. basic human needs strategiens konsekvenser, 7. marts 1978. Begge i Udenrigsministeriets arkiv (herefter UM), Journalsager gruppe 104, S.6, pk. 24, RA.
  • ’Records of the General Conference og UNESCO, Sixth Session’, Paris 1951, nr. II 6, 73 UNESCO Archives Paris.
  • Langsted: Beretning Strandgade 50, Helsingør, GIM 4032, 2011.

Utrykte kilder i fodnoterne (senere henvisninger)

  • Guvernementet til Asiatisk Kompagni, 17.oktober 1754. ASK nr. 199, RA.
  • Sag nr. 34, 24. maj 1763, DK-D29, RA.
  • D2-notits vedr. basic human needs strategiens konsekvenser, 7. marts 1978, UM, 104, S.6, pk. 24.
  • ’Records of the General Conference’, 1951, nr. II 6, 77, UNESCO Archives.

Utrykte kilder i litteraturlisten

  • Rigsarkivet (RA), Asiatisk Kompagnis Arkiv (ASK), nr. 199. Breve fra Guvernementet i Trankebar, 1751-56.
  • Rigsarkivet (RA), Danske Kancelli D29, koncepter og indlæg til Jyske Tegnelser, sag nr. 21, 20. februar 1761; sag nr. 34, 24. maj 1763.
  • Rigsarkivet. Udenrigsministeriets Arkiv (UM), 1973-88, Journalsager gruppe 104.
  • UNESCO Archives, Paris, ’Records of the General Conference og UNESCO, Sixth Session’, Paris 1951, nr. II 6.
  • Langsted, K.: Beretning for arkæologisk overvågning af vandledning Strandgade 50 i Helsingør, GIM 4032, Gilleleje Museum, 2011.

(i eksemplerne oven for går det andet og fjerde helt ned på sags/ dokument niveau, hvorimod de to øvrige stopper på et relevant, højere niveau).

Eksempler trykte kilder

Bøger i fodnoter

  • Anderson: Lineages, 1974, s. 34.
  • Østergaard (red.): Dansk Identitet?, 1993.

Bøger i litteraturlisten

  • Anderson, Perry: Lineages of the Absolutist State, London: Verso, 1974.
  • Østergård, Uffe (red.): Dansk Identitet?, Århus: Århus Universitetsforlag, 1993.

Artikler i antologier i fodnoter

  • Frandsen: ’Jylland og Danmark’, 1993, s. 103-6.
  • Harrison and Worboys: ’A Disease of Civilization’, 1997, s. 101-5, 121-23.

Artikler i antologier i litteraturlisten

  • Frandsen, Steen Bo: ’Jylland og Danmark – kolonialisering, opdagelse eller ligeberettiget sameksistens?’, I Uffe Østergård (red.): Dansk Identitet?, Århus: Århus Universitetsforlag, 1993, s. 103-129.
  • Harrison, Mark and Michael Worboys: ‘A Disease of Civilization. Tuberculosisin Britain, Africa and India, 1900-39’, I L. Marks and M. Worboys (red.), Migrants, Minorities and Health, London: Routledge, 1997, 93-124.

Tidsskriftartikler i fodnoter

  • Lucas: ’Nobles’, 1973, s. 87.
  • Knudsen og Mortensen: ’Jazz’, 2013, s. 27-28.
  • Rud: ’Governance and Tradition’, 2014, s. 556-59

Tidsskriftsartikler i litteraturlisten

  • Lucas, Colin: ‘Nobles, Bourgeois and the Origins of the French Revolution’, Past and Present 60 (1), 1973, s. 84-126.
  • Knudsen, Knud og Tore Mortensen: ‘Jazz som transnational populærkultur. Fra en lokal biotops perspektiv’, Temp – Tidsskrift for historie, 6, 2013, s. 27-53.
  • Rud, Søren: ’Governance and Tradition in Nineteenth-century Greenland’, Interventions 16 (4), 2014, s. 551-71, doi: 10.1080/1369801X.2013.851827.

Avisartikler (trykte og internetbaserede aviser)

Ved avisartikler henvises første gang til avisens/internetavisens navn, datoen artiklen er bragt, evt. forfatternavn samt artiklens fulde titel.

  • Eks. Idrætsbladet 30.7.1948, Carl Ettrup: ”Misundelsens arge Ansigt allerede vist sig i London”.
  • Eks: jyllands-posten.dk 5.5.2015: ”Tyskland ϐik eftergivet dansk krigsgæld”.

Ved efterfølgende henvisninger til avisartikler skrives avisens navn, datoen artiklen er bragt, evt. efternavn på forfatter samt markant(e) ord fra titlen.

  • Eks.: Idrætsbladet 30.7.1948, Ettrup: ”Misundelsens arge Ansigt”.

Websider

Der henvises til websiden og dato for, hvornår websiden er konsulteret, skrives i parentes.

  • F.eks. www.gransk.dk/ (1.12.2019)
  • I parentesen skal der kun skrives dato, dvs. der skal ikke skrives set, konsulteret, besøgt el. lign samt dato.